Værelseskammerater og roomies på Klank Efterskoles

Vi gør det uforglemmeligt

Vi gør det uforglemmeligt

“Når man er sammen med andre mennesker, sker der noget – man sender noget ud og får noget tilbage!”.

Fællesskabet er en stor del af det at gå på Klank Efterskole. Du møder jævnaldrende fra hele landet og kan få en masse nye venner.

Men fællesskabet kommer ikke af sig selv, du skal have vilje til at deltage og give noget af dig selv. Til forskel fra folkeskolen er du her nødt til at samarbejde med alle både dag og aften. Derfor lærer du at omgås mange forskellige mennesker, og du lærer noget om dig selv.

For at vi alle kan indgå i fællesskabet har vi nogle klare regler. Skolen har tillid til, at du tager ansvar for at fællesskabet fungerer. Det ansvar betyder, at der er plads til alle og alle er lige betydningsfulde.

På Klank Efterskole finder du ud af, at der er brug for dig og at du har brug for andre. Man kan ikke klare alting selv.