10. x

Projektklasse

Projektperioder og obligatoriske fag

Du kan herunder klikke på de forskellige fag, og få meget mere information.
De har masser af spændende information!

Hvis du vælger 10. X på Klank Efterskole vil du opleve en anderledes måde at gå i 10. klasse på. Du kan med andre ord forvente en vekselvirkning mellem projekter og faglig fordybelse. 

I 5 perioder skal vi fordybe os i forskellige større og mindre projekter, hvortil du vil tilegne dig værktøjer og kompetencer indenfor projektledelse med fokus på samarbejde, idégenerering og formidling. 

Imellem projektperioderne vil du have timer i de klassiske boglige fag. Vi synes nemlig, at det er vigtigt, at du efter et år i 10. X stadig føler dig forberedt på din valgte ungdomsuddannelse. Vigtigt er det dog at vide, at vi kører en fri prøveform – dvs. vi afholder kun interne prøver, og du vil altså ikke få et officielt karakterbevis fra din 10. klasse. Det betyder også, at du skal være sikker på, at du efter din 9. klasse er erklæret uddannelsesparat og har dine adgangsgivende karakterer i orden. 

Ved årets afslutning får du en udtalelse fra projektteamet, som også vil indeholde dine karakterer fra de interne prøver. 

Er du klar til et år, hvor du udfordrer dig selv med en anderledes, projektorienteret undervisning, så er 10. X måske et tilbud for dig.