SKITUR
SKITUREN ER ET
HØJDEPUNKT FOR ALLE
“Når man er sammen med andre mennesker, sker der noget – man sender noget ud og får noget tilbage!”.
Klank på ski
Klank Efterskole tager hvert år på skitur. Turen går til Hemsedal i Norge.
Vi bor i små lejligheder (8-10 pers.) meget tæt på skilift og med adgang til fælleslokale, hvor vi hygger sammen om aftenen.
Vi er afsted på ski i en uge. De første dage afholder vi skiskole for eleverne, inddelt efter niveau. De efterfølgende dage tilbyder lærerne forskellige ture i terrænet, ligeledes inddelt efter niveau. Transport til og fra Hemsedal foregår med bus og færge.
Lidt om Hemsedal
Hemsedal er med 43 pist kilometer et af Norges største alpinområder og byder på skiløb i verdensklasse. Her er alt hvad man kan ønske sig, lige fra et velfungerende alpinanlæg med pister i alle sværhedsgrader og et stort børneområde til pukkelpister og snepark.
Med 47 nedfarter af varierende sværhedsgrad er der alle muligheder for godt skiløb for såvel øvede som begyndere.
Hemsedal har i alt 6 stolelifte og den samlede liftkapacitet er så stor, at du ikke skal bruge din dyrebare tid på at stå i kø.
Den store begynderpark omfatter 6 lifter og 3 rullebånd samt sjove slalombaner, snelegeplads, små hop og rails, kælkeområde samt kiosk med servering.
Se mere om området på: https://www.skistar.com/da/Hemsedal/