NATURVIDENSKABELIGE
Fysik/Kemi
Fysik/Kemi
“I fysik og kemi løser man naturens gåder ved hjælp af overvejelser, iagttagelser og forsøg, som enhver kan udføre.” Galilei
Fysik/kemi mærker vi hele tiden i vores hverdag. Når vi taber en kuglepen (tyngdekraften), når vi spiser og forbrænder (kemiske processer), eller sågar når vi tænder lyset (elektricitet).
Faget fysik tager udgangspunkt i de fænomener, som du oplever i hverdagen. Vi sigter mod at give dig forståelse for fagenes betydning ved beskrivelsen af vort univers. Vi vil gøre dig fortrolig med, hvordan fagenes begrebssystemer skabes, efterprøves og udvikles gennem en vekselvirkning mellem teori og eksperiment. Derudover vil vi introducere dig til den påvirkning fysik og kemi har på den teknologiske udvikling.
Fysik og kemi giver dig indsigt i mange forskellige processer i hverdagen, og du vil opleve verden på en anden måde.
2 timer pr. uge. Mulighed for at aflægge 10. klasses afgangsprøve.
Mega matematik
Mega matematik
Formålet med faget er, at styrke elevernes kunnen inden for avancerede matematiske færdigheder og forståelse. Det er målet, at gøre den enkelte elev bedre rustet til det høje niveau, som undervisningen i matematik er på en gymnasial retning, samt til den afsluttende prøve i slutningen af skoleåret. Undervisningen kan også hjælpe den enkelte elev med en afklaring til valget af niveauet i matematikundervisningen på ungdomsuddannelsen.
Eleverne får mulighed for selvstændigt og aktivt at forstå og løse opgaver på et højere niveau.
Faget henvender sig til de elever, der let ved den boglige forståelse, og som agter at vælge matematik på niveau A eller B på en gymnasial uddannelse.
Undervisningen foregår primært ved et oplæg af et matematisk problem. Eleverne skal da i grupper komme med løsningsforslag. Forslagene præsenteres for klassen med efterfølgende debat.
Timetal: 1 time pr. uge periodevis
Matematik-værksted
Matematik-værksted
Formålet med faget er at styrke elevernes kunnen i de grundlæggende matematiske færdigheder og forståelse. Det er målet, at gøre den enkelte elev bedre rustet til den generelle undervisning i matematik, samt til den afsluttende prøve i slutningen af skoleåret.
Eleverne får mulighed for selvstændigt og aktivt at forstå og løse opgaver på forskellige niveauer.
Faget henvender sig til de elever, der har haft svært ved den boglige forståelse.
Undervisningen foregår primært ved teoretisk gennemgang af stoffet med efterfølgende løsning af opgaver af praktisk art.
Timetal: 1 time pr. uge periodevis.