AKTIVE VALGFAG
MTB
MTB
I MTB får du:
– Mulighed for at stifte bekendtskab med en måske ukendt sportsgren
– Nogle fantastiske naturoplevelser i vores nærliggende lokalområde.
– Socialt samvær, sammen med en sund tilgang egen krops formåen.
Vi cykler på skolens mountainbikes
1 – 2 timer pr. uge.
Bouldering
Bouldering
På Klank Efterskole har vi en rigtig fed klatrevæg!
I bouldering klatrer man på det der kaldes problemer (korte ruter). Dette foregår over en madras og på den nederste del af væggen, hvilket gør at man ikke behøver reb eller sele.
Alle problemer er inddelt efter sværhedsgrad. Dette kan sammenlignes med at stå på ski, hvor der er grønne, blå og røde pister. Derfor kan alle være med til bouldering, ved at starte med de problemer der passer til ens niveau.
Til valgfaget bouldering har vi primært fokus på teknik og smidighed. Ved at forbedre disse to ting vil man hurtigt opleve en fremgang på væggen. Dermed ikke sagt vi ikke også arbejder med styrke – det kommer helt af sig selv med de ømme muskler.
I løbet af året vil der også være mulighed for at bygge sine egne problemer og derigennem få en bedre forståelse for hvad der gør et problem sværere end et andet.
Valgfagene Bouldering og Klatring tilbydes skiftevis hele året i 1 time om ugen.
Pigefodbold
Pigefodbold
Alle kan spille fodbold. Og det er sjovt!
Alle kan være med til pigefodbold – både de der har spillet hele livet og de der aldrig har spillet. Træningen tilrettelægges således at de der har brug for at starte fra bunden, har mulighed for det, samtidigt med at de der spillet før, bliver udfordret med lidt sværere øvelser.
Vi træner alt fra afleveringer og tæmninger til driblinger og skud. Derudover arbejder vi også med det taktiske, såsom positioner på banen og rollefordelinger.
Alle kommer til at score mål og opleve glæden ved at spille fodbold og være et hold!
Der er mulighed for at komme til at spille kampe mod andre pigehold fra andre efterskoler.
Der er også mulighed for at træne og spille kampe med vores lokale pigehold fra Galten FS.
Valgfaget tilbydes i udesæsonen og vi træner 1 ½ time om ugen.
Ridning
Ridning
Har du redet før eller kunne du tænke dig, at lære at ride? Vi tilbyder ridning på Klank Efterskole som valgfag. Her er der gode muligheder for at lære at ride og gode muligheder for at udvikle sig, hvis man allerede kan ride.
Her er plads til alle uanset erfaring. Ridning skal være på det niveau, der passer til den enkelte rytter, – begynder såvel som rutineret.
Der vil være praktiske opgaver i stalden i forbindelse med valgfaget.
Ridning – spring valgfag:
Dette valgfag kan vælges af dem, som i forvejen er elev på hestelinjen. I valgfaget spring, arbejder vi med ridebanespringning, balanceøvelser, bomarbejde, bedømmelse af afstande til springet og laver diverse gymnastik øvelser til hest.
1 time pr. uge
Hip Hop
Hip Hop
Hiphop for begyndere er et valgfag for alle, som har lyst til at danse til fed musik!
Vi kommer til at beskæftige os med Urban Styles og herunder genrer lige fra House, Waacking, Locking, Breaking og meget mere. Du kommer til at lære basale hiphop moves og samtidig træne dit groove samt grounding. Derudover skal vi lave små koreografier og lære forskellige tricks.
Så kan du heller ikke stå stille, når musikken kommer på, så tag danseskoene med og kom til dette valgfag!
1 time pr. uge periodevis
Løbeklubben
Løbeklubben
Hvorfor løbe?
Vi er skabt til at løbe!
Løbere opnår:
Bedre kondition og større styrke!
Fysisk og psykisk velvære!
Store oplevelser sammen med andre!
Hvis du ikke har løbet før, så vil vi gerne hjælpe dig med at komme i gang. Er du allerede aktiv løber, så hjælper vi dig med at komme videre.
Vi arbejder med løbets fysiske og psykiske aspekter, ikke mindst motivation. Laver træningsprogrammer, ser på skadesforebyggelse. Vurderer udstyr.
Vi arbejder sammen frem mod at gennemføre en ½-Marathon.
1/1-Marathon, hvis du vil.
1 time pr. uge periodevis
Kajak
Kajak
Kajakken giver mange muligheder.
Du får:
Større styrke.
Bedre balance og koordination.
Sjove oplevelser på og i vandet.
Viden om sikkerhed.
Bedre roteknik.
Kendskab til udstyr/grej.
2 timer pr. uge i efteråret
Triathlon
Triathlon
Er du klar på en udfordring af de hårde?
400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb.
I valgfaget Triathlon træner vi til 1/10 Ironman. Vi træner i foråret og afslutter med at deltage i et stævne.
Vi træner svømning i svømmehal, og det er en forudsætning at du kan svømme 200 meter for at deltage på holdet. Cykel- og løbetræningen foregår på stier og vej omkring skolen. En vigtig del af en 1/10 ironman er skiftene mellem svømning/cykling samt cykling/løb. Vi træner derfor også i at lave hurtige skift.
Er du vild med at bevæge dig og frisk på en stor udfordring – så er Triahtlon lige noget for dig.
1 time pr. uge i foråret
Badminton
Badminton
Badminton på Klank Efterskole er for alle, der elsker at spille badminton. Du behøver ikke have spillet før, men du skal have lysten til at udfordre dig selv og dine badmintonevner.
Du vil blive matchet i niveau, så du altid kommer til at blive udfordret.
Vi vil komme omkring de tekniske og taktiske elementer i spillet, og generelt komme omkring alle spillets facetter.
Der vil blive arbejdet med nogle forskellige tekniske øvelser som f.eks. benarbejde og slagtræning i form af lege, teknisk træning, småspil og kampe.
1 time pr. uge periodevis
Basket
Basket
Alle er velkomne til basket – uanset niveau.
Vi skal træne, spille og lege os til at blive bedre. Al træningen foregår med bold og de øvelser vi laver kan differentieres efter niveau.
Hvis du vil lære at drible, skyde og lave layups, så er basket noget for dig.
Valgfaget udbydes i vinterhalvåret
1 time pr. uge.
Inliners
Inliners
Inliners på Klank Efterskole er for dem der synes det er sjovt at kører på rulleskøjter. Om man er nybegynder og skal lærer at styre balancen, eller øvede der lige skal have styr på de fede tricks.
Vi lærer at bremse, hoppe, svinge, kører baglens, forlens, krydssving og generel teknik. Vi kører rundt i byen og finder forskellige forhindringer hvor vi kan øve teknikker og hvis eleverne er gode nok og har lyst besøger vi Galten skatepark og giver den gas der.
1 time pr. uge periodevis
1 timer pr. uge forår/efterår
Yoga
Yoga
Yoga er oprindeligt en indisk praksis, der dyrker et holistisk menneskebillede. Det betyder, at kroppen og sindet anses for at være uadskillelige. Hvordan du har det mentalt påvirker, hvordan du har det i din krop – og omvendt. En yogaklasse vil derfor fokusere på både styrke, smidighed, kropsbevidsthed og kropsforståelse. Så om du vil være mere smidig og stærk eller om du gerne vil blive bedre til at mærke dig selv og give dig selv ro, så kan det sagtens være, at yoga er noget for dig.
1 time pr. uge
Walk the walk
Walk the walk
Kom i form uden at overbelaste muskler og led.
Vi starter op i det små og lægger lige så stille flere kilometer på. Vi har fokus på den dejlige natur omkring skolen, når vi klarer hjernen på vores hyggelige gåture.
Mange bruger dette valgfag som springbræt til løbevalgfagene, der ofte starter lidt senere på skoleåret. Andre vælger vandrevalgfaget for at få bevæget kroppen lidt efter en lang dag ved skolebænken.
1 time pr. uge.
Fysisk træning
Fysisk træning
Fysisktræning er en god blanding af klassisk fitness, cirkeltræning, crossfit og med forskellige former for cardio indblandet.
Træningen varierer fra gang til gang, men eleverne er meget velkommen til at præge træningen eller komme med ønsker til, hvad de gerne vil have fokus på, og hvad deres behov er. Det er et valgfag, hvor eleverne får mulighed for, at prøve alternative træningsformer og blive inspireret til at sætte deres egne træningsmål.
Vi deler træningen op i et pigehold og et drengehold.
1-2 timer pr. uge
Skak
Skak
I skak bliver du udfordret – uanset som du er begynder eller øvet. Undervisningen møder dig på dit niveau, og vi forsøger at matche dig med andre spillere, som er lige så (u)erfarne som dig, så vi får et sjovt og fair spil.
Hvis du er nybegynder, starter du med at lære skakbrættet at kende og øve dig i skakspillets grundregler, startopstilling og skakbrikkernes funktioner og træk. Hvis du er øvet, går vi mere i dybden med taktik og nørder temaer som åbninger, rokader, angreb og afledningsmanøvrer.
Som udgangspunkt spiller vi enkeltmandsskak.
1 time pr. uge
Volleyball
Volleyball
Spikeball
Spikeball
Den fantastiske sport, Spikeball, som udøves lige fra hygge i haven til vilde verdensmesterskaber senest i Londen, skal selvfølgelig udbydes som valgfag på Klank!
Vi vil træne de basale teknikker gennem diverse øvelser og spille en masse kampe, som klæder os på til at hive medaljer hjem til årets vigtigste begivenhed: DM i efterskolespikeball, som løber af stablen i foråret.
Derudover skal vi selvfølgelig have det sjovt og hygge os!
1 time pr. uge periodevis
Padel
Padel
Padel er et sjovt spil, der kombinerer det bedste fra tennis, squash og badminton.
Vi øver færdigheder som flugtninger, serv og boldmodtagninger efter kontakt med glasset – og så spiller vi selvfølgelig en helt masse kamp.
Padel er en sjov og vanedannende sport, der giver dig sved på panden. Det er samtidig en meget social sport, da man spiller 2 mod 2. Der scores point, når bolden hopper to gange på modstandernes banehalvdel eller bolden skydes uden for padelbanen.
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med det, så er padel måske noget for dig.
1 time pr. uge periodevis
Rullehockey
Rullehockey
Valgfaget “rullehockey” giver dig mulighed for at lære og dyrke en sjov og dynamisk sport, der kombinerer elementer fra ishockey og rulleskøjteløb.
I rullehockey træner du balance, hurtighed og koordination, samtidig med at du lærer om samarbejde, slagteknikker og taktikker i spillet.
Uanset om du er nybegynder eller øvet, vil rullehockey give dig en sjov, anderledes og fysisk udfordrende træning.
1 time pr. uge periodevis