Ridning
på mulighedernes
efterskole
HESTELINJEN PÅ KLANK EFTERSKOLE ER NOGET HELT SPECIELT
Ridelinjen handler om meget mere end bare at ride.
Ansvarlighed og “hårdt” arbejde er lige så vigtige dele af denne linje.
Ridelinjen på Klank Efterskole (6 timer/uge)
På Klank Efterskole tilbyder vi kvalificeret ride undervisning, som er tilpasset dit niveau. Du skal få oplevelsen af succes, samt mulighed for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med heste, både fra jorden og fra hesteryg. Der gives undervisning i dressur, spring, ponygames, kvadrilleridning, horsemanship, turridning samt i andre sjove discipliner.
For at give dig de bedste forudsætninger for at udvikle og dygtiggøre dig, vil der være stor fokus på grundridning og balance, hvilket er fundamentet for at opnå et højere niveau indenfor ride kunsten.
På hestelinjen vil du også blive undervist i rideteori, hestens røgt og pleje samt fodring, derudover vil du få viden om hestens anatomi, psykologi, soignering og sygdomslære. Rent praktisk foregår undervisningen henholdsvis i skolens ridehal, i det omkringliggende terræn, i stalden samt i vores teorilokale. Vi rider på efterskolens heste og der er ikke mulighed for at medbringe sin egen hest.
En gang om året har vi en udflugt til Hingste Kåring i Herning, her ser vi gallashow samt oplever hest & rytter messen.
På hestelinjen er det vigtigt at ridningen og staldarbejdet er en helhed. Derfor følger der automatisk nogle forpligtelser og et ansvar med, som vi forventer du kan leve op til. Der vil være fodring, pleje og staldarbejde, samt rengøring og vedligeholdelse af hovedtøj og sadler. Disse forpligtelser ligger i hverdagen, men også nogle gange i weekenden.
For at kunne deltage på Hestelinjen skal du kunne ride skridt, trav og galop, samt kunne trække en hest til og fra fold.
OBS. Hestelinjen er meget søgt. Derfor er det nødvendigt at være i meget god tid med tilmeldinger.
Som udgangspunkt skal man regne med tilmelding 2-3 år før, man skal på efterskole, hvis man vil være sikker på en plads.