Værelseskammerater og roomies på Klank Efterskoles

SAMFUNDSFAG

SAMFUNDSFAG HANDLER OM VORES HVERDAG

Hvordan løber verden rundt? Politik og økonomi er blandt andet noget af det vi skal tale om.

Kristendom, Historie & Samfundsfag –

Er på Klank Efterskole lagt sammen og benævnes som Kulturfag.

Formålet med kulturfaget er:

  • At eleverne i Kristendom opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
  • At eleverne i Historie udvikler et kronologisk overblik, styrker deres viden om og får en forståelse af historiske sammenhænge. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie.
  • At eleverne i Samfundsfag tilegner sig kundskaber og færdigheder, der giver dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen og ansvarlighed over for vores demokratiske samfund samt at fremme elevernes forståelse af Danmarks medlemskab af EU og den globaliserede verden.

Kulturfaget kan i de forskellige undervisningssammenhænge, hvor de tre kernefag (kristendom, historie og samfundsfag) er involveret i et samarbejde, ofte bidrage med relevante perspektiver. Fagets deltagelse i tværgående emner og problemstillinger er ikke afhængigt af, om et emne er bredt eller snævert formuleret, men om kernefagenes faglige synsvinkler synes relevante for indholdsudvælgelsen – og dermed for elevernes overblik og sammenhængsforståelse. Det gælder også i tværgående forløb, hvor relevante emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet.
I det tværgående emnearbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, som er virkelighedsnære og vedkommende for dem. Det betyder, at elevernes aktuelle erfaringsverden i større udstrækning end i megen fagdelt undervisning får en central placering i undervisningen. Det tværgående arbejde giver også mulighed for, at eleverne kan erhverve en bredere indsigt inden for udvalgte emner, så der ikke kun bliver tale om én faglig indsigt. Dette skulle gerne være med til at opbygge elevernes overblik og sammenhængsforståelse, og som således medvirke til at skabe helhedsforståelser af en art, som ikke lader sig etablere via den almindelige fagdelte undervisning.

Kulturfaget er obligatorisk for 9. klasses elever. Undervisningen leder hen imod at eleverne aflægger 9. klasses afgangsprøve (fp9) i enten samfundsfag, historie eller kristendom.

Der afsættes 2 undervisningstimer pr. uge. Der vil i løbet af skoleåret forekomme temadage / – uger, således at det samlede timetal kommer op på 90 undervisningstimer.

Metode

Undervisningen foregår primært som projektorienterede forløb. Forløbene afsluttes med fremlægning for klassen med udgangspunkt i en eller flere relevante kulturteknikker. Till sidst udarbejder den enkelte elev en problemstilling inden for den gennemgåede emne til evt. brug ved den afsluttende prøve.