GEOGRAFI
GEOGRAFI ER VIDEN OM VERDEN OG DENS RESSOURCER
Formålet med geografi er bl.a., at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår.
Formål:
Formålet med geografi er bl.a., at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.
Undervisningen leder hen imod at eleverne aflægger 9. klasses afgangsprøve (fp9) i slutningen af skoleåret.
Der afsættes 1 undervisningstime pr. uge. Der vil i løbet af skoleåret forekomme temadage / – uger, således at det samlede timetal kommer op på 30 undervisningstimer.
Arbejdsmetoder og arbejdsformer:
Undervisningen foregår primært som tavleundervisning. Dog indgår små videosekvenser og ”power point”-shows, der kan belyse kompliceret stof på en mere tilgængelig måde.
Undervisningen vil primært foregå på klassen, både individuelt og i grupper.
Status og evalueringsformer:
Afleveringsopgaver
Halvårlig prøve
Praktiske projekter som udarbejdes og fremlægges gruppevis.