Værelseskammerater og roomies på Klank Efterskoles

ENGELSK

Vi bruger alle engelsk – også i vores dansk

“English – who needs that, I’m never going to England.”

Homer Simpson.

Engelsk er et sprog vi møder i hverdagen, og vi bruger alle udtryk, som stammer fra engelsk. Faget engelsk er med til at fremme din forståelse for den engelsksprogede kultur og historie, og dermed også mødet med en globaliseret verden.

Vi arbejder med den engelsksprogede litteratur på et grammatisk, litterært og samfundsmæssigt niveau. Vi arbejder med forskellige typer af tekster og udtryksformer, f.eks. digte/sange, noveller, artikler, blogs og vi ser også film samt benytter den digitaliserede nyhedsstrøm. På denne måde søger vi at fremme din forståelse for sproget, og du udvikler færdigheder i forhold til at tale, lytte, læse og skrive sproget bedre, og gennem sproget udvides dit kendskab til engelsksprogede kulturer.

I engelskundervisningen på Klank Efterskole stræber vi efter at styrke elevernes glæde, lyst, vilje og mod til at bruge sproget aktivt.

På Klank Efterskole er det muligt i 9. klasse at vælge Cambridge Engelsk som et tilvalg.  ( læs mere under Klank International ).

Prøver:
Der afholdes Folkeskolens afgangsprøve (fp9)
Prøven er obligatorisk.