Skip to main content
Klassetrin

10. Klasse

På Klank Efterskole har du både mulighed for at tage 10. Klasse og 10. X projektklasse,som er en anderledes måde at gå i 10. klasse på. Du kan med andre ord forvente en vekselvirkning mellem projekter og faglig fordybelse.

Der er samtidig række obligatoriske fag som: Dansk, matematik og fællestime. Du kan læse mere om 10. klasse på siden her.

Brobygning i 10. klasse

Eleven deltager i et 1 ugers brobygningsforløb. Brobygningen er et undervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse med henblik på at hjælpe eleven med at træffe et uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag. Elevens erfaringer fra forløbene indskrives/inddrages i den Obligatoriske Selvvalgte Opgave. Eleven skal vælge brobygning på 2 forskellige forløb fordelt på henholdsvis 2 og 3 dage.

Der brobygges til

  1. Erhvervsuddannelserne (tekniske skoler eller lign.)
  2. Gymnasielle uddannelser (stx, hhx, htx & hf).

Brobygningsforløbet udarbejdes i samarbejde med eleven, forældrene, skolens vejledere, ungdomsuddannelserne samt UU Odder-Skanderborg.

Brobygningsforløbene foregår på de forskellige skoler der udbyder ungdomsuddannelserne i Århus, Silkeborg og Skanderborg kommuner

Erhvervspraktik

Eleven kan i skolens ferier (efterårs-, vinter- & påskeferie) komme i erhvervspraktik.

Erhvervspraktik udenfor skolens ferier kan kun ske efter aftale mellem forældre, elev og skolens vejledere. Praktikforløbet skal da have en tæt sammenhæng med elevens uddannelsesplan og overvejelser vedr. den videre uddannelse. Praktikken kan have form af en hel uges praktik eller over en længere periode.

Formålet er at eleven træffer et uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag. Elevens erfaringer fra praktikforløbet skal indskrives i den enkeltes uddannelsesplan.

Kontakt

Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten

Tlf: +45 8694 4166
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552

Kort om Klank Efterskole

På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.

Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.