På Klank Efterskole byder vi på spændende rejser og ture, der skaber fællesskab og uforglemmelige oplevelser. Højdepunkterne inkluderer en skitur til Hemsedal og flere småture rundt i Danmark. Derudover kan du komme på særlige ture med dit linjefag, hvor passion og læring går hånd i hånd.
Turen til Hemsedal
Sidst i januar vender vi næsen nordpå og tager på skitur til Norge. Alle elever er med på turen og det meste af det samlede personale er også med. Vi står på alpinski i 4 dage, hvor både begyndere og øvede bliver udfordret på de mange kilometer pister. Vi laver niveaudelt undervisning så alle får mulighed for at dygtiggøre sige og opleve glæden ved at stå på ski.
Vi bor i hytter lige ved pisten, hvor eleverne selv laver mad, hygger sig og fortæller gode historier fra pisterne. Skituren er en skøn tur, hvor vi som efterskole oplever fællesskabet for fuld udblæsning.
Hemsedal er med 43 pist kilometer et af Norges største alpinområder og byder på skiløb i verdensklasse. Her er alt hvad man kan ønske sig, lige fra et velfungerende alpinanlæg med pister i alle sværhedsgrader.
Linjefagsture
Ud over skituren og introturen byder foråret på linjeture for hele skolen. Destinationerne kan variere fra år til år og for os er det vigtigste, at eleverne får mulighed for at dyrke deres linfagsinteresse intenst på turen. Eksempelvis indstiller Dans kompasset på Hamburg, Adventure tager på friluftstur, cykling indtager Mallorca mens Kunst & Design og Musik vender næsen mod storbyen.
Læs mere under linjefagene
Introtur
Hvert år i slutningen af august tager hele skolen på fællestur i 3 dage. Tidspunktet ligger godt. Langt de fleste elever har nu opbygget gode relationer i deres kontaktgruppe, på boområderne og på linjefagene og er nu klar til at udvide kredsen af kommende efterskolevenner.
Vi bor i telte på campingpladsen og laver i fællesskab mad til hinanden, aftenbader inden sengetid, spiller spil på plænen, presser æblemost, laver stearinlys, spiller spil på plænen, danser folkedans og nyder at være tæt sammen. Det hele krydret med fællessang og røverhistorier ved bålet om aftenen.
Kontakt
Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten
Tlf: +45 8694 4166
Vagttlf: +45 5219 4783
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552
Kort om Klank Efterskole
På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.
Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.