Skip to main content
Linjefag

Ridning

Føler du dig hjemme på en hesteryg og værdsætter fællesskabet og arbejdet omkring hest og stald? Så er hestelinjen på Klank Efterskole helt sikkert noget for dig.

OBS. Hestelinjen er meget søgt. Derfor er det nødvendigt at være i meget god tid med tilmeldinger. Som udgangspunkt skal man regne med tilmelding 2-3 år før skolestart, hvis man vil være sikker på en plads.

Individuelle
udfordringer
Engagerede
undervisere
Et unikt
sammenhold
Udvikling
som rytter

Kort om hestelinjen

På Klank Efterskole tilbyder vi kvalificeret rideundervisning, som er tilpasset dit niveau. Du vil få oplevelsen af succes, samt mulighed for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med heste, både fra jorden og fra hesteryg. Der gives undervisning i dressur, spring, ponygames, kvadrilleridning, horsemanship, turridning samt andre sjove discipliner. For at give dig de bedste forudsætninger for at udvikle og dygtiggøre dig, vil der være stor fokus på grundridning og balance, hvilket er fundamentet for at opnået højere niveau indenforridekunsten.

På hestelinjen vil du også blive undervist i rideteori, hestens røgt og pleje samt fodring. Derudover vil du få viden om hestens anatomi, psykologi, soignering og sygdomslære. Rentpraktisk foregår undervisningen henholdsvis i skolens ridehal, i det omkringliggende terræn, i stalden samt i vores teorilokale. Vi rider på efterskolens heste og der er ikke mulighed for at medbringe sin egen hest.

David amager
Line Rahbek

Klik og mød underviserne

Hvad kan du forvente som elev på hestelinjen?

For at kunne deltage på Hestelinjen skal du kunne ride skridt, trav og galop, samt kunne trække en hest til og fra fold. Derudover vil du få:

  • Kvalificeret rideundervisning tilpasset dit niveau
  • Stor fokus på grundridning og balance
  • Undervisning i alt fra teori og anatomi til discipliner
  • Udflugter til messer og hingste kåring
  • Forpligtelser til vedligehold og pleje

Mere om undervisningen

På hestelinjen er det vigtigt at ridningen og staldarbejdet er en helhed. Derfor følger der automatisk nogle forpligtelser og et ansvar med, som vi forventer du kan leve op til. Der vil være fodring, pleje og staldarbejde, samt rengøring og vedligeholdelse af hovedtøj og sadler. Disse forpligtelser ligger i hverdagen, men også nogle gange i weekenden. For at kunne deltage på hestelinjen skal du kunne ride skridt, trav og galop, samt kunne trækkeen hest til og fra fold.

Hvert år besøger vi Hingstekåring i Herning med gallashow og messen Hest & Rytter. 

Hils bl.a. på Hopkins, Malik og Kenzo

Undervisning

Maden på skolen

Værelseskammerater

Lyder Klank Efterskole som noget for dig?

For at blive elev på skolen skal du først have besøgt eller haft en samtale på skolen sammen med dine forældre. Det er vores erfaring, at det altid er godt for begge parter at have mødt hinanden. Så får vi en mulighed for at tale med hinanden, og du og dine forældre kan danne jer et indtryk af det, der karakteriserer netop vores skole.

Kontakt

Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten

Tlf: +45 8694 4166
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552

Kort om Klank Efterskole

På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.

Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.