Er du bidt af cykelsport og har lyst til at snuse til livet i sadlen, med alt hvad der tilhører? Har du et mål inden for sporten, som du vil slide for at nå? Vil du gerne lære at vedligeholde din egen cykel på efterskole?

Målrettet
træning

Erfarne
instruktører

Unikke ture
& oplevelser

Specialudstyr &
værkstedsfaciliteter
Kort om cykellinjen
På cykellinjen hos Klank Efterskole får du en unik mulighed for at dykke ned i cykelsportens verden, uanset om du er til racercykel eller mountainbike. Her handler det om fællesskab, målrettet træning og passion for sporten.
Du får seks timer om ugen dedikeret til cykling, fordelt på tre ugentlige træningspas. Træningen er alsidig og planlagt, så både udfordringer og motivation er i top – fra intervaller og bakker til skiltespurter. Derudover får du indsigt i træningsmetoder og hjælp til at vedligeholde din cykel, så du er godt klædt på til livet i sadlen.

Klik og mød underviseren

Hvad kan du forvente som elev på cykellinjen?
- Seks ugentlige timer dedikeret til cykelsport
- Udenlandstur med cykling i fokus
- Indsigt i træningsmetoder og cykelvedligeholdelse
- Adgang til aflåst værksted
- Fokus på personlig målsætning og udvikling
Kører ud sammen
Kommer hjem sammen
På cykellinjen bliver du en del af et fællesskab med andre, der deler din dedikation og kærlighed til cykelsport. Vi træner i noget af Danmarks bedste cykelterræn, og som en særlig oplevelse tager vi på udenlandstur – fx til Belgien, hvor du kan prøve kræfter med brostenene og mærke stemningen fra de legendariske forårsklassikere.
Vi har både aflåst værksted og cykelparkering, og til mountainbike stiller skolen cykler til rådighed – du skal bare møde op med dit engagement og din grundform. For racercykling skal du selv medbringe en cykel.

Lyder Klank Efterskole som noget for dig?
For at blive elev på skolen skal du først have besøgt eller haft en samtale på skolen sammen med dine forældre. Det er vores erfaring, at det altid er godt for begge parter at have mødt hinanden. Så får vi en mulighed for at tale med hinanden, og du og dine forældre kan danne jer et indtryk af det, der karakteriserer netop vores skole.
Kontakt
Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten
Tlf: +45 8694 4166
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552
Kort om Klank Efterskole
På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.
Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.