Skip to main content
Linjefag

Kunst

Har du lyst til at lære at tegne og male? Til at udvikle de evner i et bredt spektrum og dykke ned i detaljerne? På kunstlinjen på Klank Efterskole får du tid og ro til at udvikle dine kreative evner i dit eget tempo, og du bliver en del af et fællesskab, hvor nysgerrighed og kreativitet er i centrum.

Elevindragelse
i årsplanen

Erfarne
instruktører

Kreativ
udvikling

Fælles
inspirationstur

Kort om kunstlinjen

På kunstlinjen på Klank Efterskole arbejder du med alt fra maleri, tegning og skulptur til installationskunst og andre kreative eksperimenter. Vi starter stille og roligt og bygger lag på lag, så du hele tiden kan følge med og se din egen udvikling. Undervejs lærer du om kunsthistorie gennem praktisk arbejde og får fingrene i materialer som tusch, akvarel og akryl. På kunstlinjen laver vi også fælles opgaver, hvor der er masser af plads til at gøre tingene på egen måde.

Troels Kolstrup

Klik og mød underviseren

Hvad kan du forvente som elev på kunstlinjen på Klank Efterskole?

For dig, der kigger på efterskoler med kunst, er Klank Efterskole et sted, hvor du roligt kan øve dig, prøve dig frem og blive bedre, uden at nogen forventer, at du er Picasso fra dag ét.

  • Du behøver ikke have erfaring, bare lyst til at være kreativ
  • Du får personlig sparring og ærlig feedback på dine værker
  • Du arbejder med både små hurtige opgaver og større projekter
  • Du får god tid til at fordybe dig og nørde med andre kreative typer
  • Undervisningen er varieret, så dagene ikke bliver ens
  • Du kommer med på inspirationsture, der giver nye idéer

Med kunstlinjen på tur

På kunstlinjen på Klank Efterskole tager vi på inspirationsture, hvor vi henter ny energi og friske idéer. Det kan være ture til Aros i Aarhus eller fælles ture med designlinjen til København. Vi besøger museer, kreative miljøer og nogle gange steder som Det Kongelige Teater eller Christiania. Det er både hyggeligt, lærerigt og perfekt, når hovedet trænger til nye input.

Undervisning

Maden på skolen

Værelseskammerater

Lyder Klank Efterskole som noget for dig?

For at blive elev på skolen skal du først have besøgt eller haft en samtale på skolen sammen med dine forældre. Det er vores erfaring, at det altid er godt for begge parter at have mødt hinanden. Så får vi en mulighed for at tale med hinanden, og du og dine forældre kan danne jer et indtryk af det, der karakteriserer netop vores skole.

Kontakt

Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten

Tlf: +45 8694 4166
Vagttlf: +45 5219 4783
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552

Kort om Klank Efterskole

På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.

Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.