Skip to main content
Linjefag

Musiklinje på Klank Efterskole – sammenspil, musikproduktion og koncerter

På musiklinjen på Klank Efterskole spiller du musik sammen med andre flere gange om ugen og arbejder med både sammenspil, sangskrivning, musikteori og musikproduktion. Gennem skoleåret er du med til at skabe koncerter, shows og optrædener som Juleshowet, Efterskolernes Dag og Teaterugen. Derudover får du indblik i livet bag scenen gennem arbejde med livelyd, musikproduktion og besøg hos professionelle musikmiljøer.

Juleshowet,
Efterskolernes Dag & Teaterugen

Sammenspil, sangskrivning
& musikteori

Livelyd
& musikproduktion

Eget studie
med instrumenter

Musiklinje med fokus på sammenspil 

På musiklinjen er sammenspil omdrejningspunktet for undervisningen. Du spiller sammen med andre elever og arbejder med forskellige genrer, musikteori, sangskrivning og musikalsk forståelse. Undervisningen tilpasses holdets niveau, så både begyndere og mere erfarne musikere bliver udfordret.

I løbet af skoleåret arbejder I målrettet frem mod koncerter og optrædener som Juleshowet, Efterskolernes Dag og Teaterugen. Det giver et konkret mål med undervisningen og erfaring med at stå på en scene foran et publikum.

Klik og mød underviseren

Hvad kan du forvente som elev på musiklinjen?

Du behøver ikke være en erfaren musiker for at gå på musiklinjen. Det vigtigste er, at du har lyst til at spille, synge eller arbejde med musik sammen med andre.

Til gengæld forventes det, at du deltager aktivt i sammenspil, øvning og de projekter, holdet arbejder med gennem året. Uanset om du drømmer om at blive bedre på dit instrument, udvikle din stemme eller lære mere om musikproduktion, får du mulighed for at arbejde praktisk med musikken i hverdagen.

Eget studie med instrumenter

Musiklinjen råder over sit eget musikstudie, hvor eleverne arbejder med både øvning, indspilning og musikproduktion. Her kan du eksperimentere med lyd, optagelser og produktion som en del af undervisningen og de projekter, der arbejdes med gennem skoleåret.

Studiet fungerer som et praktisk supplement til sammenspil og koncerter, så du får erfaring med flere sider af musiklivet end blot det at stå på scenen.

Undervisning

Maden på skolen

Værelseskammerater

Lyder Klank Efterskole som noget for dig?

For at blive elev på skolen skal du først have besøgt eller haft en samtale på skolen sammen med dine forældre. Det er vores erfaring, at det altid er godt for begge parter at have mødt hinanden. Så får vi en mulighed for at tale med hinanden, og du og dine forældre kan danne jer et indtryk af det, der karakteriserer netop vores skole.

Kontakt

Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten

Tlf: +45 8694 4166
Vagttlf: +45 5219 4783
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552

Kort om Klank Efterskole

På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.

Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.