I vores kreative valgfag kan du udforske din skaberglæde gennem design, foto, hækling, keramik og meget mere. Uanset om du vil forme, tegne, sy eller fange det perfekte billede, får du plads til at eksperimentere og udvikle dine evner. Her handler det om fordybelse, detaljer – og at skabe noget unikt med dine egne hænder!
Design
Du lærer at formidle dine ideer gennem skitse- og modetegning. Du lærer at sy på symaskine, og sy i hånden, og derigennem føre dine ideer ud i livet. Og gennem forløbet vil du komme til at arbejde med forskellige materialer og teknikker, dette bl.a. stof, læder, tekstiltryk osv.
Foto
På valgfaget undervises i kameraets opbygning og funktioner, komposition, og manipulering af billeder (forskellige teknikker vha. computerprogrammer). Senere i forløbet kan der være praktiske projekter som udarbejdes og fremlægges enkelt- og gruppevis for fotoholdet.
Hækling / Strik
På dette valgfag, kan man stifte bekendtskab med forskellige teknikker, indenfor strik og hækling. Vi laver som udgangspunkt små projekter. Det kan evt være en punge, grydelapper, vanter, halstørklæde, små hæklede dyr m.m. eller strikke en taske eller trøje i noget tykt garn.
Patchwork
På dette valgfag, kan man stifte bekendtskab med forskellige teknikker, indenfor patchwork. Vi syer både med synåle og på symaskine. Der vil være mulighed for at sy dækkeservietter, små tasker, stofkurve og meget mere.
Keramik
Målet med dette valgfag er fordybelse. Om du laver to eller fire kopper er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du gør dig umage, og laver at stykke håndværk, som du er stolt af. I værkstedet skal vi arbejde med forskellige teknikker, og lave forskellige former for brugskeramik som kopper, skåle, vaser og kander.
Aquarellmaling
I valgfaget akvarelmaling udforsker vi farver, teknikker og udtryk på papir. Du lærer at skabe smukke overgange, detaljerede motiver og levende billeder – uanset om du er begynder eller øvet. Her er der plads til både fordybelse og kreativ frihed.
Lyder Klank Efterskole som noget for dig?
For at blive elev på skolen skal du først have besøgt eller haft en samtale på skolen sammen med dine forældre. Det er vores erfaring, at det altid er godt for begge parter at have mødt hinanden. Så får vi en mulighed for at tale med hinanden, og du og dine forældre kan danne jer et indtryk af det, der karakteriserer netop vores skole.
Kontakt
Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten
Tlf: +45 8694 4166
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552
Kort om Klank Efterskole
På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.
Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.