Skip to main content
Valgfag

Boglige

Dyk ned i sprog, samfund og tankestrømme i vores boglige valgfag. Uanset om du vil lære spansk, tysk eller fransk, udforske samfundets dynamikker eller fordybe dig i filosofi, får du nye perspektiver og viden, du kan bruge langt ud over skolebænken.

Spansk

Der er nok nogle af jer, der overvejer at vælge spansk på gymnasiet, og dette er derfor en god mulighed for, at I kan snuse lidt til sproget. Det ville samtidig være rart ikke at være helt lost, hvis sommerferien skulle gå til Barcelona. I skal både lytte, læse, synge og tale men også skrive lidt. I kommer også til at lære lidt om kultur og historie i de spansktalende lande.

Tysk

Fp10, 10. klasses afgangsprøve – I tysk får du mulighed for at blive mere tryg i det tyske sprog. Om du har brug for at udvide dit ordforråd, forbedre din grammatiske forståelse eller om du “bare” har brug for at øve dig i at turde spytte tyske ord ud af munden inden det går videre for alvor på gymnasiet eller handelsskolen f.eks., så kan et ekstra års tysk være en rigtig god investering.

Fransk

Med fransk som valgfag har du f.eks. mulighed for at træne og udvide dit ordforråd. Du kan give grammatikken et ekstra hug og få de der franske bøjninger helt ind under huden eller du kan gribe året hér som en ny chance for at komme i mundtlig topform.

Uanset hvad vil du blive præsenteret for lidt af hvert, fra relevant kulturforståelse til hardcore grammaire.

Samfundsfag

Kom og få repeteret/genopfrisket din viden fra samfundsfagstimerne uanset om du er 9. eller 10. klasses elev. Indholdet bestemmes i samarbejde med eleverne. Undervisningen er tilrettelagt således, at der både indgår teoretisk stof samt debatter.

Filosofi

Filosofi er for dem, der gerne vil udfordre sig selv og sin egen måde at tænke på. I filosofi kan vi tage forskellige spørgsmål op til en grundigere undersøgelse og diskussion. Det kunne være spørgsmål som: Hvad gør mig til mig? Hvad er i grunden virkelighed? Hvad gør vi, når vi havner i uløselige dilemma? Hvad er meningen med livet?

Læseklubben

Læseklubben handler om litteratur og læseglæde. Vi skal dele vores læseoplevelser og snakke om forfattere, genrer og meget andet. Der vil blive alt fra højtlæsning til lydbøger til eget valg af frilæsning – generelt et valgfag, som byder på ro og fordybelse.

Lyder Klank Efterskole som noget for dig?

For at blive elev på skolen skal du først have besøgt eller haft en samtale på skolen sammen med dine forældre. Det er vores erfaring, at det altid er godt for begge parter at have mødt hinanden. Så får vi en mulighed for at tale med hinanden, og du og dine forældre kan danne jer et indtryk af det, der karakteriserer netop vores skole.

Kontakt

Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten

Tlf: +45 8694 4166
Mail: post@klank-efterskole.dk
Bank: 6114-4930095552

Kort om Klank Efterskole

På Klank Efterskole er det hele menneske i centrum. Eleverne skal opleve glæden ved livet, et fællesskab byggende på ligeværd, respekt, hensyn samt personlig integritet.

Eleven skal føle tryghed, blive set, hørt og forstået – og se muligheder fremfor begrænsninger.