Os på Klank

dit livs oplevelse, det eneste vi behøver fra dig, er dit humør og engagement

Vi gør det uforglemmeligt

Du kan læse om de lærere, der med et efterskoleår Klank, vil sørge for at du kan dyrke dine interesser

RASMUS HEDEGAARD SØRENSEN

Fodbold, matematik og valgfag

Læs mere

RASMUS HEDEGAARD SØRENSEN

Fodbold, matematik og valgfag

Jeg hedder Rasmus Hedegaard og underviser i fodbold, matematik og forskellige valgfag.

Jeg har DBU’s B1 træneruddannelse, er tidligere seniortræner og er generelt bare vild med fodbold! For mig er glæden ved spillet noget af det mest centrale og det vil jeg gerne give videre til alle mine elever.

Jeg har en bachelor i idræt, som blandt andet har givet mig kompetencer omkring fysisk træning, skader og genoptræning. Derudover er jeg også friluftsvejleder, kajak- og klatreinstruktør. Klatring er blandt andet et af de valgfag jeg tilbyder på Klank.

Ved siden af lærergerningen har jeg mit eget firma ‘NoBadDays’, hvor jeg er stuntman på diverse film- og tv-produktioner.

Når jeg ikke er på Klank, så nyder jeg livet på landet med min kæreste og to sønner.

SIMON TROELSGAARD

Musiklinjen og valgfag

Læs mere

SIMON TROELSGAARD

Musiklinjen og valgfag

Jeg hedder Simon Troelsgaard. Oprindeligt fra Skive og er fra 1988.

Jeg har levet af at spille musik professionelt, siden jeg var 15 år. I det mest af mit musikalsk liv har jeg været en del af det danske band Dúné. Hvor vi har turneret verden rundt. Det var en fantastisk oplevelse og meget lærerigt. Efter min afgang med bandet i 2012, har jeg levet som ”hyret hånd” for forskellige danske artister, som L.O.C., Thomas Buttenshcøn, Bryan Rice og flere andre.

Jeg har afsluttet en Kandidat i Rytmisk Musik på Det Jyske Musikkonservatorie, hvilket har været en spændende rejse.

Jeg underviser på Musiklinjen på Klank Efterskole, samt har forskellige valgfag som: Guitar, Bas, Band, Musikproduktion og ukulele. Hvis der er andre musikalske ønsker, kan eleverne altid komme og spørge. For jeg har altid Ja-hatten på.

RASMUS WAGNER

Cykling og matematik

Læs mere

RASMUS WAGNER

Cykling og matematik

Jeg hedder Rasmus Wagner og er født i 1979. Jeg er bo i Galten sammen med min kone og to børn, Emma og Ida.

På Klank Efterskole underviser jeg i linjefaget cykling og matematik .

Cykling er en min helt store passioner, og spørger man min kone, vil hun nok fortælle, at denne kommer før alt andet. Det er måske heller ikke langt fra sandheden, det fylder i hvert fald meget, både i mit arbejdsliv og i min fritid.

Jeg er tidligere uddannet tømrer, men har sidenhen læst til lærer på Silkeborg UC.

JANNE REBO

Danselinje, engelsk og valgfag

Læs mere

JANNE REBO

Danselinje, engelsk og valgfag

Jeg er efterhånden rundet de 50 år og underviser i spansk, engelsk, Cambridge engelsk, div. valgfag samt administrerer de internationale Cambridge eksaminer på skolen

Jeg var med, da vi etablerede Klank Efterskoles danselinje. Den startede med fokus på Verdensdans men har de seneste år fået to primære ben nemlig Moderne dans og Urbanstyles. Vi er tre undervisere på linjen, alle med stor erfaring indenfor dansens verden. Jeg underviser primært i det teoretiske, pædagogiske, didaktiske samt verdensdans. Desuden organiserer og evaluerer jeg dansepraktik for dem der skulle have lyst til dette.

Jeg blev uddannet fra Århus Seminarium i 2001 i linjefagene engelsk og idræt. Herudover har jeg 2 landbrugsuddannelser og en kort turistuddannelse. Jeg har været danseunderviser de sidste 30 år i både ind og udland, lavet shows samt underholdt og arrangeret salsafester m.m. siden 1990.

Mit voksenlivs mest sjove og lærerige erfaringer har jeg fået fra livets skole. Især diverse danserejser rundt i verden har beriget mit liv, givet mig skønne venner, udvidet min horisont og inspireret min dans. Især samba og Brasilien er jeg helt vild med, så meget at jeg har været der 12 gange bl.a. for at få masser af danserfaring samt ikke mindst for at optræde til verdens mest fantastiske karneval i Rio De Janeiro, hvor jeg 3 gange har været solodanser på Sambadromen.

Uden for Klank er jeg mor for min skønne teenagedatter. Jeg er danser, underviser og formand for Sambaforeningen Sambananas i Århus.

NIELS BERGLUND

Danselinjen og valgfag

Læs mere

NIELS BERGLUND

Danselinjen og valgfag

DAVID AMAGER

Ridelinjen

Læs mere

DAVID AMAGER

Ridelinjen

Jeg er uddannet som berider i 1996.

Fra 2009 til 2017 var jeg ansat som landstræner på det danske para dressage landshold. Her bestod mit job i at være ansvarlig for træning og arrangement planlægning sammen med rytterne og have talentarbejdet med de unge ryttere. I jobbet har jeg også haft den opgave at være koordinator mellem rytterne og forbundet. I denne periode er det blevet til en del medaljer ved alle de store mesterskaber.

Nu er jeg så heldig at undervise på ridelinjen her på Klank Efterskole. Det er et fedt job, hvor jeg kan være med til at hjælpe en masse unge mennesker til at forstå hesten

SIGNE SKOVGAARD-HANSEN

Adventure og  idræt samt valgfag

Læs mere

SIGNE SKOVGAARD-HANSEN

Adventure og  idræt samt valgfag

Mit navn er Signe. Jeg er født i 1992 og er uddannet lærer fra læreruddannelsen i Århus 2019.

Jeg har mine ben solidt plantet i den jyske muld og er helt tosset med at være aktiv. I mine unge dage var jeg elitesvømmer, og efterfølgende haft stor interesse i at løbe halvmarathon, køre mountainbike, ro kajak, stå på ski og ikke mindst slide på jernet i det lokale fitnesscenter. Kort sagt, så fanger rigtig mange fysiske aktiviteter mig, og gerne hvis der er fart på. På Klank er jeg så tæskeheldig at undervise i adventure og have en masse aktive og fede valgfag, hvilket jeg elsker! Gennem undervisningen vil jeg gerne inspirere eleverne til at kunne tage kampen op iført en kæmpe ja-hat og opnå følelsen af at mestre. Som lærer ser jeg altid det skønne i det skæve, og nyder at mine arbejdsuger aldrig er ens. Når man ikke kan finde mig på skolen, er jeg sikkert at finde langs Samsøs kyster på mit SUP board eller foran pejsen i sommerhuset.

TROELS KOLSTRUP

Kunst, matematik og valgfag

Læs mere

TROELS KOLSTRUP

Kunst, matematik og valgfag

Jeg hedder Troels Carlsen Kolstrup, født i 1988, og er uddannet lærer på ViaUc-Århus i matematik, billedkunst og materieldesign.

På Klank underviser jeg i matematik, linjefaget kunst og diverse valgfag.

Tanken om at blive lærer fik jeg siddende i en vulkansk sø i Guatemala. Jeg brænder for de kreative fag, og har siden gymnasietiden altid haft en  tegnemappe med mig. Mine store passioner har de sidste mange år været kunst og rulleskøjter. Men efter jeg som 30årig brækkede min fod på et jernrør på rulleskøjter, har jeg disponeret mere tid til at male. Faktisk er jeg blevet besat af lysten til at male, og har været heldig nok til at kunne sælge tegninger og malerier.

Jeg ser kunst som et håndværk. At tegne og male kan lærers af alle. Det er principper og viden, der skal læres og øves, forstås og gentages. Som lærer på Klank har jeg fået muligheden for at give mine principper videre til elever, der har lyst til at lære.

Jeg bor i Galten med min kæreste og vores datter.

JESPER MUNKHOLM

Adventurelinje og fysik

Læs mere

JESPER MUNKHOLM

Adventurelinje og fysik

Jeg hedder Jesper Munkholm, er født i 1974 – dengang Eddy Merckx var konge af cykelsport og 10 kr. var en pengeseddel.

På Klank Efterskole underviser jeg i linjefaget Adventure, fysik, matematik og fællestimer. Jeg synes Klank Efterskole er et fantastisk sted at arbejde, fordi skolen både rummer det seriøse og det sjove, bøger og bevægelse, det kreative og det konkrete.

Når jeg ikke er på arbejde, er jeg sammen med min kone og to børn. De synes dog ofte, at jeg lyder til at have det lidt for sjovt på mit arbejde og siger, at jeg også skal huske at tage dem med ud og vinterbade, spille musik og løbe ½ maraton.

LINE RAHBEK QUITZAU

Ridelinje og dansk.

Læs mere

LINE RAHBEK QUITZAU

Ridelinje og dansk.

Jeg hedder Line Rahbek Quitzau, jeg er født i 1990 og er lærer på Klank Efterskole.

Jeg er uddannet lærer med linjefagene dansk, tysk og special pædagogik. Her på skolen underviser jeg i dansk og i netop det, som jeg brænder mest for; jeg er nemlig også lærer på hestelinjen. Jeg har arbejdet med heste i mange år og er selv en aktiv dressurrytter.

Jeg er nem at finde på skolen, for når jeg har fri, befinder jeg mig ofte i stalden, hvor jeg rider/passer min hest Satin.

Jeg bor i Galten, på en lille gård, med min mand og vores to børn, hunden Ringo, en håndfuld høns og vores heste. Jeg nyder at rejse og har besøgt mange forskellige verdensdele. I min fritid, elsker jeg særligt at stå på ski, være sammen med min familie og mine venner.

Jeg underviser på, hestelinjen, i dansk, er trivselslærer samt skolens læsevejleder.

CHARLOTTE POST

Designlinje, dansk og kulturfag

Læs mere

CHARLOTTE POST

Designlinje, dansk og kulturfag

Jeg hedder Charlotte Post og er født i 1977.

På Klank Efterskole underviser jeg lige præcis i de fag jeg synes er allermest spændende;

  • Linjefaget Design
  • Dansk
  • Div. valgfag – fx; Psykologi, Designværksted og Fokus på dansk.

Udover min læreruddannelse, er jeg også uddannet cand. pæd. i materiel kultur samt teaterskrædder. Det kreative område har altid haft min store interesse, og det er med stor glæde jeg varetager undervisningen på designlinjen. Her er der mulighed for at introducere eleverne for en verden af kreativitet, eksperimenterende virksomhed og glæde, når de ser et projekt vokse fra idéplan til færdigt produkt.

I Danskfaget brænder jeg for at introducere eleverne for at bredt spektre af tekster, og sammen med dem fordybe sig i den enkelte tekst gennem analyse og fortolkning – Hvad gemmer der sig bag linjen? Hvilke analysemetoder kan der anvendes? Hvordan skal vi forstå sproget? Osv.

I min fritid nyder jeg livet på landet og bruger en del tid på forskellige aktiviteter i naturen. Derudover flyder arbejde og fritid også ofte sammen, i form af kreative og praktiske projekter der fylder i mit værksted.

TILMELD 24-TIMER >>

Mulighedernes efterskole

Se Sebastian og Simon fra tidligere årgange på Klank