Dans og performance på Klank Efterskole

Tidligere elever:

Mette Daugbjerg Østergaard

Mette Daugbejerg Østergaard 2011/2012

Danselinjen på KE har været meget givende for mig.

Her oplevede jeg, at der var plads til alle – uanset niveau og tidligere erfaring. Derudover lærte jeg et bredt spektrum af stilarter, som var med til, at gøre dansetimerne spændende og varierede. På danselinjen havde vi også et fantastisk sammenhold – både i- og uden for linjefagstimerne. Fra den fysiske dans til det sociale sammenhold, har jeg fået lavet en god værktøjskasse, som jeg bl.a. har brugt til at blive en dygtigere danselærer. Jeg har senere fundet ud af, at mit år på danselinjen på Klank, var med til at bane vejen for den videregående uddannelse jeg går på i dag. Jeg gjorde noget godt for mig selv, ved at vælge danselinjen på Klank Efterskole.

Laura Hansen

Laura Hansen 2009/2010

Mulighederne er mange på danselinjen, uanset om man er nybegynder eller øvet danser.

Jeg har fået mange dansemæssige udfordringer, som ikke kun har gjort mig til en bedre og mere selvstændig danser og underviser, men også givet mig nogle sjove og anderledes danseoplevelser med i baggagen.

Jeg fik også mulighed for at udfolde mine egne kreative evner, ved at lave koreografier for de andre elever på danselinjen, være i undervisningspraktik og herved tage instruktøruddannelsen.

Cecilie Bloksgaard

Cecilie Bloksgaard 2009/2010

På Klank byder undervisningen på en alsidighed der skifter fra år til år, da eleverne får muligheden for at bidrage til undervisningen. Noget jeg synes var fantastisk på Klank var at blive introduceret til en ny danseverden med salsa og samba. Det har været et lærerigt år, som har haft stor betydning for mit liv i dag.

Efter Klank havde jeg ikke fået nok af dansen, som førte mig videre til 3 år med dans på Oure Kostgymnasium. Efter Klank og Oure var jeg besluttet på at dansen skulle være min levevej.

Louise Grosen

Louise Grosen 2014/2015

Danselinjen på Klank giver dig udfordringer og du kommer nogen gange på udebane.

Danselinjen har givet mig inspiration, som jeg kan tage med mig ud i livet. Vi havde et super sammenhold og altid en go energi

Personligt kunne jeg slappe helt af når vi havde dans. Det var skønt at kunne udtrykke sig gennem dansen og jeg fik mulighed for at undervise og have meget ansvar, hvilket jeg synes var super fedt På et år fik jeg virkelig udviklet mig som danser og underviser.