150 års jubilæum

Her på siden kan du opleve fejringen af Klank Efterskole

Den 15 april inviterede efterskolen til triple-koncert med Uffe Steen Trio, Kris Herman og Michael Vestbo Trio. Herunder kan du se videoer og billeder fra koncerten.

Kris Herman er singer-songwriter fra Aarhus. Han er Klanks og alle efterskolers fortolker af tidsånden med sine ærlige, nærværende tekster og umiddelbare, iørefaldende melodier. Kris Herman flankeres på scenen af guitaristen Jønne og Michael Vestbo også på guitar.

Guitaristen Uffe Steen har base i Aarhus, hvorfra hans enestående musikalske evner gennem årene har givet genlyd langt ud over Danmarks grænser. Med indfølt guitarspil i international topklasse begejstrer han publikum live og på en stribe indspilninger.

Vestbo Trio har de senere år markeret sig med et karakteristisk bud på fængende instrumentalmusik, som ikke kun er for musiknørder: Trioen spiller sine kompositioner med charme, nerve og afslappet selvfølgelighed, så de går rent ind, også hos lyttere uden det store jazzkørekort.

Se video og billeder nedenfor